Et fagligt univers for biblioteker
Vil du arbejde med FN’s verdensmål på dit bibliotek?
Biblioteker fungerer allerede som stærke samlingspunkter for alverdens aktiviteter - både digitalt og som fysiske mødesteder. Der arbejdes med verdensmål mange steder og på mange måder, og med dette projekt vil vi samle kompetencer, lære af hinanden og af eksterne samarbejdspartnere, så vi sammen kan udvikle flere og nye verdensmålsaktiviteter, som er interessante for alle aldersgrupper.
Projektet har blandt andet gennemført en undersøgelse, der giver indblik i bibliotekschefernes opfattelse af, hvordan folkebibliotekerne tænker verdensmål ind i en lokal sammenhæng. Læs om undersøgelsens resultater i artiklen: Bibliotekerne omfavner FN’s verdensmål, men ved borgerne det?, udgivet i fagbladet Danmarks Biblioteker.
Mere konkret handler SAMMEN OM VERDENSMÅL om at styrke bibliotekernes faciliterende og fællesskabsskabende rolle i forhold til FN´s verdensmål og arbejdet med målgruppen 60+. Men for at komme dette nærmere har vi indbudt eksperter til at hjælpe os med at blive endnu bedre til at involvere borgere i verdensmålsarbejdet, så de kan blive aktive medskabere af lokale initiativer, som bidrager til et bæredygtigt samfund.
Vi tror på, at det øger livskvaliteten at skride til handling om noget meningsfuldt i fællesskab med andre. Men vi mangler indsigt i målgruppens viden om og engagement i verdensmålsarbejdet - og vil gerne styrke bibliotekernes faciliterende rolle heri, da det er oplagt, at bibliotekerne udgør en ramme for folkeligelig involvering i FN´s verdensmål.
36 biblioteker er med i projektet
Biblioteker i Aabenraa, Aarhus, Allerød, Ballerup, Brønderslev, Esbjerg, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Gudme, Guldborgsund, Gundsømagle, Herlev, Hillerød, Horsens, Ikast-Brande, Ishøj, Kolding, Middelfart, Næstved, Præstø, Rebild, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Solrød, Stevns, Svendborg, Tranbjerg, Tønder, Tårnby, Viborg, Vordingborg og Ålborg arbejder meget seriøst med verdensmål og bæredygtige handlefællesskaber. Bibliotekernes bevæggrunde for at deltage i projektet er forskellige, men de inspirerer hinanden og skaber retning for, hvordan man som bibliotek kan engagere borgere i fællesskabende aktiviteter med verdensmål for øje. Fagmagasinet Danmarks Biblioteker har interviewet flere af pilotbiblioteker for at blive klogere på, hvad de får ud af at være med i projektet.
Ravinder Kauer-Pedersen
Bibliotekschef, Ballerup Bibliotekerne
“Projektet er en unik mulighed for at bygge bro mellem generationer. Vi ser, at mange er klar til at handle på en bedre og mere bæredygtig verden, og her har vi så muligheden for at sætte det ind i en ramme, hvor biblioteket kan understøtte lokale aktører og være med til at sikre en folkelig forankring. Hvis vi lykkes, er målet at ændre borgere fra en passiv rolle i forhold til en kompleks og måske overvældende global dagsorden til aktiv deltagelse i lokale fællesskaber.”
Læs om projektets erfaringer og læringer i evalueringsrapporten
Virkningsevalueringen af projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL er udarbejdet af SocialRespons for Tænketanken Fremtidens Biblioteker i perioden 2021-2022. SocialRespons har fulgt projektet i perioden april 2021- december 2022 og har således fulgt projektets udvikling fra pilotfasen og ind i udrulningsfasen. Derfor har evalueringen også bidraget med læring og viden undervejs.
Evalueringens formål har været at bidrage med viden om resultater for borgere og biblioteker samt skabe viden om arbejdet med verdensmål, fællesskab og borgerdrevne processer i regi af biblioteket. Evalueringen henvender sig både til biblioteker, der har eller vil arbejde med verdensmål og fællesskaber og til organisationer, der ønsker at igangsætte lignende projekter.
National undersøgelse viser, at seniorer er meget optagede af bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke kun for de unge. Tre ud af fire borgere over 60 år er bekymrede for klimaforandringers effekt på yngre generationer, viser en ny national undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med Moos-Bjerre A/S gennemført en kvantitativ undersøgelse med i alt 1.078 besvarelser, som er suppleret med kvalitative interviews med borgere 60+ og med verdensmåls- og ældreeksperter.
Undersøgelsen viser blandt andet, at seks ud af ti borgere, der har rundet 60 år, gerne vil bidrage aktivt til en mere bæredygtig fremtid, ligesom tre ud af fire er bekymrede for, at klimaforandringer vil påvirke de yngre generationer. Mere end halvdelen har desuden reduceret deres forbrug af flyrejser, tøjindkøb og plastik de seneste to år - også når de bliver bedt om at se bort fra covid-19.
Når disse tal sammenholdes med, at 66 procent har interesse i aktiviteter, der enten forbedrer miljøet eller øger trivslen blandt andre ældre, tegner det et billede af en målgruppe med stort potentiale for at bidrage til verdensmålsarbejdet.
Biblioteket har et dannende og kulturelt greb på bæredygtighed
Den nationale undersøgelse rummer også interview med verdensmålsaktører og flere ældreeksperter, som kommer med flere bud på hvordan folkebibliotekerne kan styrke deres rolle i at understøtte seniorernes engagement i lokale fællesskaber. Flere eksperter bemærker, som en del af undersøgelsen, at biblioteket har mulighed for at engagere den brede befolkning i bæredygtighedsdagsordenen på en anden måde, fordi biblioteket har et særligt kulturelt greb, og er en bred, folkelig og dannende kulturinstitution:
”Hvis man kigger på det regeringen laver, så er det stor skala, men alt for langsomt, og på individ-niveau er velmenende bæredygtig adfærd for lidt og ubetydelig. Så vi har brug for noget nyt på et lokalt fællesskabsniveau. Og der tænker jeg at Fremtidens Biblioteker har fat i noget, for hvis de kan blive samlingspunkt for lokale fællesskaber, der handler på klima, så kan bibliotekerne spille en stor rolle tilsvarende folkeoplysningen på højskolerne i 1800-tallet.” – Morten Westergaard, Klimachef i Middelfart Kommune.
Professor Steen Hildebrandt beskriver bibliotekerne som folkelige og åbne steder, der allerede har en masse ressourcer og lokaler at byde ind med:
”De [bibliotekerne] er jo folkelige og de er en væsentlig brobygger med viden til folket, formidling, adgang til både bøger og lokaler”
Udvalgte hovedresultater
Nøjsomhed og bæredygtig adfærd blandt målgruppen 60+
41 procent er enige eller meget enige i, at de lever mere bæredygtigt end flertallet af befolkningen, når vi spørger ind til deres forbrug af kød og et lavere madspild. Det begrunder de med, at de lever mere nøjsomt. 51 pct. har begrænset deres flyrejser de sidste to år - også selvom de bliver bedt om at se bort fra Covid-19.
52 procent har begrænset deres tøjforbrug
68 procent har forbrugt mindre plastik de seneste to år
Fællesskaber og ensomhed
Savn af sociale fællesskaber er udbredt: Hver tredje kender andre på deres alder, der savner sociale fællesskaber
Sociale fællesskaber er vigtige for gruppen af 60+: Mere end halvdelen oplever, at det er vigtigt for dem selv at indgå i sociale fællesskaber
Klima og bæredygtighed optager målgruppen 60+
59 procent er enige eller meget enige i, "at de ønsker at bidrage til en mere bæredygtig fremtid".
77 procent er bekymrede for, at klimaforandringer vil påvirke de yngre generationers liv.
Mød underviserne - Sidsel Bech-Petersen og Helene Bruhn Schvartzman
Helene og Sidsel er projektets designtænkningskonsulenter og faste undervisere, og de står i spidsen for at rykke designtænkning i en mere bæredygtig retning. Designtænkning handler om at accelerere innovation for at skabe bedre løsninger på de udfordringer, vi møder.
Sidsel Bech-Petersen er cand.mag. i Informationsvidenskab og Multimedier. Helene Bruhn Schvartzman er cand.mag. i Religionsvidenskab og Filosofi og i gang med en Master i Design. De er begge ansat ved Aarhus bibliotekerne, hvor de bl.a. arbejder med brugerinddragelse, designtænkning og bæredygtighed.
Bibliotekerne er et sted, hvor vi kan eksperimentere og understøtte de bæredygtige ideer, borgerne kommer med. Og hvis vi gør det med designtænkningsbrillerne på, kan vi skabe folkelig opbakning til FN’s Verdensmål. Derfor har Helene og Sidsel en vigtig funktion i projektet - og især for de ansatte som de sender ud på missioner blandt borgere.
Hvis I vil vide mere om designtænkning eller booke en workshop, kan I kontakte Helene på mail: hsc@aarhus.dk
Mød projektets bæredygtighedspsykolog og verdensmålsekspert
Simon Elsborg Nygaard
Simon E. Nygaard er cand.psych. og ph.d. i bæredygtighedspsykologi. Han fungerer som selvstændig konsulent og ekstern lektor og ph.d.-vejleder på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Simon har specialiseret sig i psykologiske og menneskelige aspekter af bæredygtighed og FN´s verdensmål. Psykologiske aspekter af bæredygtighed kan handle om menneskers holdninger, værdier, trivsel, motivation, engagement og ikke mindst deres adfærd. Simon arbejder både for virksomheder, NGO'er, kommuner og individuelle borgere.
Simon er en gennemgående ressourceperson i projektet som underviser og sparringspartner - og som medskribent af håndbøger og formidlingsartikler.
Kristine Fjord Tolborg / CHORA 2030
Kristine Fjord Tolborg er cand.mag. i litteraturhistorie og direktør i CHORA 2030, hvor hun gennem en årrække har beskæftiget sig med at omsætte verdensmålene til konkret handling. CHORA 2030 er også i gang med at udvikle en bæredygtighedscertificering af biblioteker i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.
Kristine bidrager især til projektet med viden om verdensmålene og om, hvordan de kan omsættes til konkrete aktiviteter på biblioteket og handlinger i borgernes egen hverdag. Kristine er med til at facilitere læringsforløb - og hun bringer de gode eksempler i spil, når vi udvikler idéer til aktiviteter. Derudover er Kristine medskribent på to håndbøger og med til at inspirere et rejsehold, der skal bringe erfaringerne videre til nye biblioteker.
Faglige input
Håndbog om ældrefællesskaber
Tænketanken Fremtidens Biblioteker har undersøgt, udviklet og afprøvet aktiviteter til ensomme ældre og beskrevet resultaterne i denne håndbog. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.
Håndbog om ældrefællesskaber på biblioteker
Tolv scenarier for fremtidens ældre
Tolv scenarier for fremtidens ældre
VIVE præsenterer 12 scenarier for fremtidens ældreliv baseret på resultater af forsknings-projektet MATURE. Formålet er at give ny viden om forskellige grupper og generationer af ældre og deres behov og præferencer, samt at afprøve og række teknologier, der kan gøre en forskel for livskvaliteten.
FNs 17 verdensmål
Folkebibliotekets betydning
Hvad betyder folkebiblioteket egentlig for danskerne? Roskilde Centralbibliotek har taget initiativ til denne undersøgelse, som er udført af Seismonaut i efteråret 2020. Undersøgelsen giver et mere nuanceret syn på borgernes biblioteksbesøg ved at kigge bagom besøgs- og udlånstallene.